guidens.dk

Guide til e-Boks login og problemløsninger

Gå direkte til login for private her: https://digitalpost.e-boks.dk/

Med et e-Boks login er du sikret adgang til alle de vigtige informationer, som du modtager i Danmarks mest anvendte digitale postkasse. Det er her, du modtager post fra dit forsikringsselskab, det offentlige, din bank, din pension, din arbejdsgiver og meget mere.

Du kan både logge på online på en computer, men ligeledes med din e-Boks App. I det følgende får du hjælp til at oprette login til e-Boks samt problemløsninger, hvis du oplever problemer med at få adgang til din digitale postkasse.

Sådan logger du ind på din e-Boks for private

Du opretter din digitale e-Boks postkasse ved hjælp af enten dit NemID nøglekort eller App, din NemID nøglefil eller MitID. Du skal kunne anvende én af disse muligheder for både at oprette din e-Boks samt logge ind senere hen. Din e-Boks bliver på denne vis koblet til dit CPR-nummer.

Herfra kan du selv vælge, hvilke virksomheder og lignende du vil modtage post fra i e-Boks. Følg denne guide for at logge ind på din e-Boks:

  • Gå til hjemmesiden e-Boks.dk. Dette vil være lettest at gøre på en computer.
  • Øverst på forsiden skal du trykke på den røde knap ’Log på privat’. Er du ny bruger, trykker du derimod på den grå knap ’Ny bruger’.
  • Herefter kan du logge ind med NemID eller MitID.
  • Er det første gang, du logger ind, skal du oplyse dit CPR-nummer og acceptere, at e-Boks fremadrettet må bruge det.

Sådan logger du på din e-Boks App

Du kan nemt tilgå din e-Boks fra din telefon eller tablet ved at downloade e-Boks Appen til både iOS og Android. Dette gøres som følgende:

  • Download e-Boks App
  • Tryk på ’Log på’
  • Første gang du logger ind, skal du logge ind med NemID eller MitID. Tryk på ’Log på med NemID’
  • Du kan nu oprette en mobiladgangskode på minimum 8 tegn, som du senere vil kunne logge ind med frem for NemID eller MitID. Du vil også kunne bruge Touch/Face ID eller fingeraftryk til at logge ind i fremtiden
  • Trykker du derimod på ’Fortsæt uden mobiladgang’ vil du fremadrettet stadig skulle bruge NemID eller MitID til at logge ind på din e-Boks App

Sådan logger du på e-Boks erhverv

Du kan også logge på en virksomheds e-Boks. Hvis der er tale om en enkeltmandsvirksomhed, kan du logge på med dit private NemID. Vælg blot ’Log på erhverv’ frem for ’Log på privat’.

Hvis du er Foreningsrepræsentant for en frivillig forening gælder samme procedure.

Ved andre tilfælde og andre virksomhedstyper, skal du bruge en medarbejdersignatur for at logge ind. Dette gøres således:

  • Bestil en medarbejdersignatur via Nets på Medarbejdersignatur.dk
  • Gå til e-Boks.dk
  • Tryk på ’Log på erhverv’
  • Log ind med din medarbejdersignatur
  • Følg aktiveringsprocessen ved at udfylde oplysninger om virksomheden

Har du problemer med login på e-Boks?

Der kan være forskellige årsager til, at du oplever problemer med dit e-Boks login eller ved oprettelse af din digitale postkasse. Finder du ikke dit svar her, kan du altid kontakte e-Boks brugersupport.

Jeg kan ikke logge på e-Boks med NemID

Der kan være flere grunde til, at du oplever problemer med at logge ind på e-Boks via NemLog-in.

  • Du har ikke bestilt en offentlig digital signatur til dit NemID. Du vil derfor ikke kunne oprette en e-Boks
  • Hvis du tidligere har været logget på e-Boks, men ikke længere kan logge ind, kan det skyldes, at din offentlige digitale signatur er udløbet. Du bør bestille en ny

Hvis du er sikker på, at din offentlige digitale signatur er gyldig og dermed ikke er problemet, bør du tjekke dine cookies. Du skal slå cookies til for din browser under indstillinger.

Virker intet af dette? Der kan være problemer med selvbetjeningsløsningen. Prøv igen senere eller kontakt support.

Jeg har glemt min mobiladgangskode til e-Boks App

Hvis du uheldigvis har glemt din mobiladgangskode til appen, kan du få en ny kode. Følg denne guide:

  • Åbn din e-Boks App
  • Gør som du normalt ville ved login ved at trykke på dit navn
  • Du bliver nu bedt om at indtaste personnummer og adgangskode. Øverst i højre hjørne trykker du på ’Glemt adgangskode’
  • Nu skal du logge ind med NemID for at nulstille din adgangskode
  • Opret en ny adgangskode på minimum 8 tegn

Mit barn kan ikke oprette en e-Boks

Børn og unge under 15 år kan kun få oprettet en e-Boks til digital post via forældrenes egen e-Boks. Dette skyldes, at børn og unge under 15 år ikke har NemID eller MitID, og de vil dermed heller ikke modtage digital post fra offentlige afsendere.

For at give dit barn læseadgang gennem din egen e-Boks kræver det, at du selv har et e-Boks login. Herefter skal du udfylde en formular på e-Boks’ brugersupport, hvor du vedhæfter dokumentation for dig selv og dit barn.

Den nødvendige dokumentation kræver et fuldt CPR-nummer samt en form for billede-ID, som kunne være kørekort eller pas med tilhørende sundhedskort. Du skal yderligere acceptere vilkårene for brug af e-Boks og privatlivspolitikken på vegne af dit barn.

Gå direkte til login for private her: https://digitalpost.e-boks.dk/