guidens.dk

e-Boks Privat

Gå direkte til login for private her: https://digitalpost.e-boks.dk/

En ting langt de fleste danskere har til fælles er, at de jævnligt logger ind på den digitale postkasse e-Boks. Her modtager de nemlig langt størstedelen af deres post samlet ét sted online. Det vil sige, at både post fra banken, det offentlige, forsikringer og arbejdsgiveren ender på en liste af beskeder, hvor man nemt kan overskue det.

Samtidig med det behøver man heller ikke bekymre sig om, hvorvidt man kommer til at smide vigtige dokumenter væk, idet de ligger gemt online. Den digitale postkasse bruges både af privatpersoner og virksomheder rundt om i landet, men her dykker vi ned i brugen af tjenesten som privatperson.

Sådan logger du ind – hjemmesiden

Når du skal ind på e-Boks via hjemmesiden foregår det ved, at du søger på e-Boks.dk, hvorefter du vil blive ledt ind på forsiden. Her vil du have muligheden for at logge ind på e-Boks Privat, som vil give dig adgang til din postkasse.

Hos e-Boks er sikkerheden i top, og derfor skal du anvende NemID for at få adgang. Hvis du bruger e-Boks jævnligt, kan du med fordel markere hjemmesiden som en favorit, så du i fremtiden har hurtig og nem adgang til e-Boks Privat. Når du har logget ind, vil du blive præsenteret for det, der kaldes Mit Overblik.

Sådan fungerer det – hjemmesiden

Under punktet Mit Overblik vil du finde din seneste post fra din arbejdsgiver, bank og andre afsendere. Posten er sorteret således, at du vil kunne finde den nyeste post øverst, og jo længere ned du bevæger dig, jo ældre er posten. Hvis du vil sortere i posten, kan du i menuen foroven vælge mellem Post fra virksomheder og Post fra det offentlige. Når du klikker på en af disse to, vil du ude til venstre kunne se, hvor meget du har i din indbakke, og hvor meget ulæst post du har.

Det kan være en fordel, at man undervejs får ryddet ud i sin post, hvis der er noget, som kan undværes. Når du klikker på f.eks. en lønseddel fra dit arbejde, bliver du præsenteret for flere muligheder. Du kan både videresende den, hvis den er relevant for andre, eller hvis du ønsker at arkivere den andetsteds.

Men du kan også trykke på udskriv, hvis du gerne vil have den fysisk. Hvis du ser dårligt, eller din skærm er lille, så kan du på e-Boks bruge plus- og minusikonet til at zoome ind og ud på din post, så du kan se det hele.

Sådan logger du ind – appen

Hvis du har en smartphone, og du kunne tænke dig at få adgang til e-Boks Privat på denne, så kan du nemt gøre dette. Det første du skal gøre er at downloade e-boks appen på App Store eller Google Play. Herefter skal du godkende mobiladgang, hvilket gøres på følgende måde. D

u logger ind på e-boks på din computer, ligesom beskrevet ovenfor. Når du er logget ind, trykker du på indstillinger, og herefter trykker du på mobiladgang. Du kan nu trykke Aktiver mobiladgang, hvorefter den beder dig om at acceptere vilkårene.

Hvis du accepterer disse vilkår, beder hjemmesiden dig om at oprette en adgangskode, du skal bruge til at logge ind med på mobilen. Når dette er gjort, er du klar til at logge ind på e-Boks fra mobilen.

Sådan fungerer det – appen

Når du er logget ind på appen, vil du som det første blive introduceret for din seneste post under punktet Hjem, det som svarer til Mit Overblik på computeren. I bunden af din skærm vil du have forskellige menupunkter, som f.eks. punktet Post. Hvis du klikker på dette punkt, vil du blive præsenteret for din post sorteret i kronologisk rækkefølge. I toppen vil der være et søgefelt, hvor du kan søge efter en bestemt besked eller afsender.

Idet du her bliver præsenteret for samtlige beskeder, kan det godt for nogen virke uoverskueligt. Så hvis du blot ønsker at se ulæst post, kan du klikke på punktet Ulæste. Her vil du udelukkende blive præsenteret for post, du endnu ikke har åbnet. I menuen i bunden vil du også finde andre funktioner som Afsendere og Plus. Med Plus-funktionen har man tilføjet en masse services, der skal gøre dit liv nemmere, og de er som følger.

e-Boks Plus – Kodehusker

Vi har i dag koder til alt fra sociale medier og Netflix til arbejdsportaler og Nem-ID. Derfor kan det være svært at huske, hvilken kode der er til hvad, især fordi vi fra tid til anden ændrer disse koder. Men hvad nu hvis man kunne nøjes med at huske en enkelt kode. Kodehusker på e-Boks Plus hjælper dig med dette. Ved blot at oprette én adgangskode kan du gemme alle dine andre adgangskoder i denne service.

Herinde skriver du bare navnet på platformen og den tilhørende kode, hvilket giver dig et nemt overblik over alle dine koder. Flere skriver i dag deres koder ind i deres note-app på telefonen, men de er forholdsvis nemme at få adgang til. Derfor kan det anbefales at gemme dem i Kodehusker på e-Boks, så de er i sikkerhed.

e-Boks Plus – Storebox

En anden service du kan benytte dig af er Storebox. Denne service er til hjælp for dig, der er dårlig til at holde styr på dine kvitteringer. Storebox samarbejder i dag med mere end 3.500 butikker rundt om i landet, og det vil sige, at så snart du tilmelder dig Storebox, så vil du få digitale kvitteringer automatisk, hver gang du handler i en af disse butikker. Det eneste arbejde der er i det for dig er, at du skal oprette en Storebox-profil for at komme i gang.

e-Boks Plus – Vaccinationer

Nu hvor du har styr på dine koder og kvitteringer, hvorfor så ikke også få styr på tidspunkter for vaccinationer til dine børn. Det kan nemlig være svært altid at være opdateret på, hvornår ens børn skal vaccineres mod forskellige sygdomme. Med servicen Vaccinationer får du et samlet overblik over, hvilke vaccinationer der anbefales, og du kan sågar også få en notifikation på telefonen, hver gang at tiden nærmer sig.

e-Boks Plus – Betalingsservice

En sidste anbefaling er at tilføje Betalingsservice. Ved at gøre dette kan du fra telefonen godkende betalingsaftaler med blot ét swipe, når du får en anmodning om en ny betalingsaftale. Det er gjort supernemt og enkelt, så du i fremtiden slipper for alt besværet. Man kunne nævne mange flere services end de fire, der står beskrevet her, men det skal du selv have lov til at dykke ned i. Plus-funktionen er lavet til dig, så undersøg hvordan den kan hjælpe dig bedst.

Sikkerhed i top

Med så mange personlige informationer lagret på en enkelt side kræver det, at sikkerheden er i top. Derfor er alt data, der bliver sendt til dig krypteret, hvilket betyder, at andre ikke kan se data som dit cpr-nummer. Hos e-Boks skaber man også en sikker forbindelse ved at bruge sikkerhedsprotokollen SSL, som er indbygget i alle moderne browsere i dag. Samtidig har man bygget en stærk firewall til at beskytte mod et eventuelt angreb, hvilket vil sige, at alle dine oplysninger er gemt væk sikkert.

Gå direkte til login for private her: https://digitalpost.e-boks.dk/